Neurale tilpasninger

Neurale tilpasninger er et begreb indenfor styrketræning, der er et værktøj som bruges til at øge styrke og muskelmasse. Normalt siger man, at der er en sammenhæng mellem en muskels fysiologiske tværsnit, og den kraft som musklen kan udvikle. Kort sagt så er en større muskel også en stærkere muskel.

Der er dog masser af atleter rundt omkring i verden, som ikke er specielt interesseret i større muskelmasse, men som gerne vil øge styrken i forskellige bevægelser. Det er typisk atleter som har en vægtklasse de skal overholde.

Og her kommer neurale tilpasninger ind i billedet. Musklens kraftudviklingspotentiale er nemlig ikke udelukkende afgjort af hvor stor musklen af, men også af hvor effektivt nervesystemet fungerer rent rekrutteringsmæssigt.


Developed by StudentB